Nette Geschichte, unterhaltsam, Wohlfühlliteratur ( )

Feelgood bog, ret banal, hyggelig nok, men alt for mange gentagelser og banaliteter ( )

England, London, 2018
Sara Rydberg har haft en boghandel i London på Riverside Drive i over 25 år. Nu er hun død, hvilket var uventet for alle andre end hende selv for hun havde ikke fortalt nogen om sin diagnose. Hendes søster, Kristina, er død for flere år siden og Sara efterlader i stedet boghandlen til dennes datter Charlotte, der for nylig er blevet enke eftersom manden Alex døde pludseligt i en bilulykke for et års tid siden. De to havde et kosmetikfirma "c/o Charlotte" sammen med hende og Charlotte har egentlig fået nok af dødsboer efter at have taget sig af sin mors og sin mands, men forbarmer sig over boghandelens ansatte og tager til London for at se på den. Hun er klart stemt for at sælge den (og de to lejligheder, der hører til), men bliver hurtigt fanget ind af boghandelens atmosfære. Den er over hundrede år gammel, startet af en pastor Waters, og noget af inventaret inklusive nogle af reolerne er fra hans tid. De to kvindelige medarbejdere Martinique og Sam og Saras norske skovkat ved navn Tennyson er også en del af inventaret. Martinique er gift med Paul. Hendes søster Marcia er fornyligt skilt fra sin mand Richard og har tre sønner, Spencer, Sterling og Edison.
Saras advokat, Gerald Cook, råder Charlotte til at sælge. Hun vil dog gerne have boghandelen til at fortsætte og det er ikke sikkert at den så er nem at sælge? Arveafgiften skal jo også betales på et tidspunkt og det er ikke sikkert at der er likvide midler i boet til det.
Charlotte bliver taget supergodt imod af Martinique og Sam og det går op for hende at Sara har ladet som om hun meget ofte skrev breve til Charlotte og Kristina, men i den virkelige verden har hun aldrig sendt nogle af dem og Charlotte har aldrig hørt at Kristina skulle have kontakt til Sara. Lidt underligt, forresten, for de var meget tætte under opvæksten og flyttede til London sammen for at slippe væk fra en voldelig far. Men Charlotte siger ikke noget om dette, så misforståelserne trives. Romanen kører nu i to spor. I det ene følger vi Charlotte i nutiden og i det andet får vi baggrunden med Sara og Kristina at vide.
Charlotte har god forstand på regnskaber og kan snart se at boghandelen kører med underskud. Sara har taget lån i ejendommen for at holde boghandlen i live, så det er måske tvivlsomt om det hele hænger sammen. Sara boede i den ene lejlighed og i den anden bor William, som er forfatter, men ikke nogen særlig succesfuld forfatter, så han bor endda til en for billig husleje. Martinique er konfliktsky og gør alt for at stille andre tilfredse. Hendes mand, Paul, synes det er for meget. Deres datter Angela synes det er helt fint at Martinique bager muffins til forældreaftener, så hun selv slipper.
Sam er lesbisk og bager uhæmmet på kunderne. Hun siger selv at hun foretrækker sine kvinder som sine bøger: I læderbind.
Langsomt opdager Charlotte at Sara og Kristina flyttede til London i 1982 og boede småsnusket i et småsnusket kollektiv, mens de forsøgte at skrabe penge sammen til huslejen ved at arbejde i snuskede værtshuse. Men en dag mødte Sara en sød irsk fyr Daniel O'Connor, som arbejdede som elektroingeniør og havde en lejlighed over en boghandel. Sara og Kristina flyttede ind i et værelse i hans lejlighed, men noget resulterede i et opgør mellem de to søstre. Sam og Martinique lader som om de slet ikke ved noget om nogen Daniel og får også deres bekendte til at tie stille.
Imens forsøger Charlotte at rette skuden op, samtidigt med at hun ikke vil fortælle nogen at hun er blevet enke fornylig. Og Sam tænker at Charlotte gør meget lidt ud af sit udseende i betragtning af at hun har et kosmetikfirma.
Charlotte begynder måske at tænke over om arven er tænkt som hævn? Eller hvad?
Hun finder nogle af brevene fra 1982 og frem. Kristina og Daniel blev forelskede og gik i seng sammen og Kristina blev gravid. Sara blev forståeligt nok rasende og smed Kristina på porten. Hun tog hjem til Sverige og fik barnet, dvs Charlotte. Breve til Daniel blev opsnappet af Sara, så Daniel opdagede kun ved et tilfælde et af dem og brød med Sara og drog afsted mod Sverige. Han blev dog dræbt og smidt i havnen af en overivrig vagtmand. Liget blev aldrig fundet og i det hele taget var hans skæbne ukendt. Efter syv år uden livstegn blev han erklæret død.
Charlotte får en opringning fra banken om at der mangler afdrag på lånet til boghandlen og de vil gerne se 15000 pund snart. Sam og Martinique har ellers gjort en stor indsats og boghandlen er begyndt at give penge igen. De laver en event og er superheldige med at lokke J. K. Rowlings til at komme. Det giver både penge og god avisomtale, så banken bliver til at tale med.
Samtidig har William og Charlotte fundet sammen, så Charlotte sælger kosmetikfirmaet og får formentlig snart masser af penge. William finder inspiration og får sin nyeste bog skrevet færdig og den tegner også godt. Sam og Lindsay begynder at bygge rede og de hjælper Charlotte med at finde ud af hvor Daniel blev af. Som bonus finder de ud af at han havde en bror Mark og dennes familie vil meget gerne i kontakt med Charlotte.
Undervejs finder Martinique ud af at sige Nej til sin søster og hendes urimelige krav. Og egentlig har både Martinique, hendes mand Paul og deres datter Angela det fint med det.
Og så levede de lykkeligt til deres dages ende. Eller noget.

Hmm, forfattere der skriver om forfattere (i dette tilfælde William), boghandlere og bogbutikker er en smule incestuøst. Men i dette tilfælde er det heldigvis kun en lille del af plottet.
Men hvor er det dog godt at alle får det godt. Vi mangler lige at bystyret opdager at bygningen er særligt bevaringsværdig og udløser en formue til at renovere den. Men det kan jo være at der venter en efterfølger, for hvem siger at Williams bog bliver en succes, at kosmetikfirmaet kan sælges og at Sam og Lindsay holder sammen? ( )

Easy and enjoyable read, that could very well translate to a rom-com movie. ( )

Ich habe das Buch gestern Abend in einem Zug durchgelesen und "Feelgood" triffts genau. Es sind größtenteils nette Leute, die sich hier in diesem Buchladen tummeln, die Story ist vorhersehbar, aber auch nicht zu seicht. Ich finde, dass man das durchaus mal lesen kann. ( )