Det er blevet almindeligt at se tiden fra murens fald i 1989 til terrorangrebet 11. september 2001 som en gylden og optimistisk tid, hvor tingene grundlæggende kun kunne gå fremad. Så simpelt var det selvfølgelig ikke. 1990’erne var også Golfkrig og ikke mindst den blodige borgerkrig i Jugoslavien, der satte en hurtig og effektiv stopper for eventuelle antagelser om, at Europa for evigt havde lagt den politisk vold bag sig. Bilal udgav første bind af Erindringens magt i 1998, hans dystopiske fremtidsvision er deprimerende profetisk, når man læser den i dag.

Udgangspunktet er det belejrede Sarajevo i 1993, hvor snigskytter myrdede uskyldige og spredte skræk og rædsel i byen. På et hospital ender tre nyfødte og forældreløse børn i samme vugge: Nike Hertzfeld, Amir Fazlagic og pigen Leyla Mirkovic. De knytter fra starten stærke bånd til hinanden, og Nike sværger, 18 dage gammel, at han altid vil beskytte de to andre.

Nike er hukommelsesmester. Han kan huske alting og bruges derfor som agent folk, der skal have flyttet information sikkert fra et sted til et andet. Da bogen starter, kan han huske tilbage til tiden i vuggen, og gennem bogen husker han sig dag for dag endnu længere tilbage, til han til sidst når sin egen fødsel.

Det er fortællingens erindringsspor, der flyder som en biflod gennem hele bogen. Hovedhandlingen udspiller sig 30 år senere i 2023, hvor verden er stærkt forandret. Kybernetikken har vundet frem, så det menneskelige smelter sammen med maskiner, og hvor det hele tiden er uklart, om man er sammen med den ægte vare eller bare meget livagtige kloner. De statslige institutioner er tilsyneladende ved at bryde sammen, og samfundet trues både af mafiatendenser og den nyreligiøse Obscurantis orden, der på en sammensmeltning af kristendom, jødedom og islam kæmper mod oplysning og for total underkastelse. Midlet er terror og attentater, hvor ikke mindst den uberegnelige doktor Warhole har en finger med i spillet.

Nike bliver rodet ind i en konspiration, der skal ramme den internationale regerings hovedkvarter. I mellemtiden opholder Amir sig i Moskva, hvor hans kæreste Sacha har skaffet dem et nyt arbejde. De skal være en del af Keihilin, Obscuranti-ordenens terror-gruppe, men da de ankommer til træningslejren i Sibirien, opdager de snart, at der ikke er tale om en almindelige opgave for lejesoldater. Her er kravet ubetinget lydighed, og hvis man ikke selv underkaster sig, så sørger de mystiske fluer for at nedbryde personligheden.

Endelig er der Leyla, der er blevet adopteret af en pensioneret israelsk general og arbejder som astronaut. Også der stikker Obscuranti’erne deres dogmatiske og voldelige fjæs frem. Gennem hele albummet flyder en fornemmelse af vold, opløsning og død, så det krigshærgede Sarajevo næsten fremstår som en erindring en mere enkel og overskuelig verden.

Billedsiden er voldsom og ekspressiv, som om Bilal maler sine motiver fremfor at tegne dem. Det er en stil, der bruger kraftige farver og kraftige streger, men hvor konturerne også flyder ud i mærkelige detaljer, hvor det kan være svært at se, hvad der er teknologiske krummelurer, og hvad der bare er almindeligt skidt og møg. Opløsningen og de uklare grænser flyder ind i billedsiden, hvor alvorstung skuffelse er det dominerende ansigtsudtryk.

Bilal har meget på hjerte, men Erindringens magt er ikke et nemt album at komme ind i. De forskellige fortællelag og den dystopiske fremtid, som vi kun ser små hjørner af, kræver opmærksomhed. Jeg synes heller ikke koblingen mellem Sarajevo-fortiden og historiens nutidsplan fungerer særlig godt, men det kan være, at det bliver bedre i næste bind. Under alle omstændigheder har Bilal med Erindringens magt startet et deprimerende men desværre også ubehageligt vedkommende bud på vores fremtid.

Neat ideas, I really like how he draws backgrounds (not people so much). That being said, I didn't find it super compelling. ( )

A man who remembers every day of his life sets off on a journey to find the two people who were beside him in nursery after his birth in this haunting fairy tale as much about the horrors of the Yugoslav Wars as it is the reliability of memory, an individual's capacity for change and the faint strings that keep us tied to the hearts of others. Bilal probably has my favorite aesthetic of any comic artist, and this is the book where he falls into form: dream images mingle with history, autobiography and science fiction in a soft, cool, beautiful way. ( )

Hats off to Humanoids Publishing for bringing us this exquisitely drawn distopian vision by Enki Bilal. Set in a not too distant future where taxis hover above multi-leveled cities whose apartment dwellers carry pocket sized house cats, the world is threatened by a terrorist movement that combines the most extreme conservatism espoused by all major religions. What all the extremists could agree upon is that science and free thought should be eliminated. Fighting androids and threatened by genetically and electronically engineered houseflies, three heroes, all raised along side each other in an orphanage in war-torn Sarajevo, struggle to save earth. ( )